Tænk sig, blomster! Så underfulde, poetiske i al deres væsen. Forbundet til årets rytme og dagens mængde af lys. Fra de første vintergækker og erantis stikker deres hoveder frem midt i vinterens mørke og kulde til de store anemonetæpper, der dækker forårsskoven efterfulgt af sommerens blomsterhav i haver, grøftekanter og marker. Og alt derimellem.
Hver tid sine blomster.
I blomstersæsonen fra maj til oktober binder jeg buketter af de sene forårsstaduer og alle sommerblomsterne, både de tidlige og dem, der når helt ind i efteråret.
Jeg synes, det er smukt at udsmykke med det, årstiden frembringer, det der er derude. Jeg kan lide, at det, vi pynter op med og forærer til dem, vi holder af, afspejler de farver, fornemmelser og dufte, der knytter sig til tid og sted.